Læ og god luft – ikke forblæst
Den mest almindelige sygdom hos pæoner skyldes svampen gråskimmel, Botrytis. Den tackler man heldigvis fint ved at placere pæonerne sådan, at luft kan strømme frit mellem bladene og tørre dem hurtigt efter regn og dug. Man skal med andre ord ikke placere sine pæoner de steder i haven, hvor der er størst luftfugtighed og mest indelukket.

Men man bør omvendt heller ikke placere pæoner så vindomsust, at bladene konstant afkøles. Det vil gå ud over blomsterudviklingen, som netop fremmes af de solvarme blade på alle gode dage. Her er Itoh-pæonen ‘First Arrival’ med krøllede kronblade, som blæsten mistænkes for at have forårsaget.

Den gyldne middelvej er en placering i læ for kastevinde, fx ikke for tæt på hushjørner, men med god luft mellem planterne, der selvfølgelig heller ikke bør stå for klemt op ad hinanden. Overhold planteafstandene, som vi kommer til om lidt.

For træpæoner er der også en anden grund til at undgå steder med stærk blæst. De mister nemt hele grenpartier, når de står tungt læssede med deres kæmpeblomster.

Hvor meget sol skal der være?
Fuld sol giver pæoner flest blomster. Fem timers daglig sol kan gå an, og måske endda lidt mindre for pæoner med udpræget kort blomstringstid, fordi blomstringen varer længere på steder, som ikke ligefrem byder på solstegning.

Placeringer mod vest og nordvest for bygninger og buskadser kan være nok så interessante – også fordi eftermiddags- og aftensol passer bedst til menneskers fritid.

Nogle få pæoner trives bedst i halvskygge – fx P. emodi. Arter som bla. P daurica, mlokosewitchii, og wittmanniana har svært ved at klare fuld sol når de er små frøplanter, men klarer det fint, når de bliver ældre.

En anden mindre gruppe foretrækker et udpræget varmt og solrigt sted med ekstra veldrænet jord og vinterdækning. Det gør fx P. cambessedesii (som nok er bedst i drivhus) fra Mallorca og P. clusii fra Kreta.

Pas på vinter-morgensol
Et sidste aspekt af sollyset, som man bør overveje, gælder steder med morgensol om vinteren:

De arter og sorter af pæoner, som skyder tidligst om foråret, kan komme i så hård dobbeltild af sol og sen morgenfrost, at deres spæde skud bliver stresset for hårdt, eller direkte frysetørrer. Hvis det gentager sig hvert år, kan hele planten til sidst bukke under, som træpæonen her gjorde det.

Frysetørringen forebygges ved at placere disse tidligst blomstrende pæoner et sted, hvor der er skygge for solen til lidt op på dagen. Igen ligger de gode steder ofte vest eller nordvest for bygninger og buskadser.

Planteafstande
Hold selvfølgelig god afstand til meget tørstige træer som birk og pil, især på sandet jord, og plant i en afstand til andre planter, der cirka svarer til pæonens endelig højde.

Hvis man ikke kan få oplysning om højden, sætter man afstanden for staudepæoner til 80-90 centimeter, mens man for træpæoner regner med, at de skal have en kvadratmeter.